Sikkerhedsnet – faldsikringsnet

Nettene er produceret og testet iht. kravene i Europæisk Standard. DS / EN 1263-1.

Nettet giver faldsikring for personer, der arbejder over nettet, men giver ligeledes sikkerhed for større faldende objekter / personer, for dem der befinder sig under nettet.
Nettet er fremstillet af nylonnet med maskestørrelse på 10 x 10 cm. Nettråden er 4,5 mm. Yderkanten er forstærket med 12 mm kant tov rundt langs kanten.

Det opspændes med tovstropper, der er fæstet til kant tovet med max 150 cm mellemrum.
Stropper tilkøbes efter behov og længde.

Andre muligheder for opspænding kan anvendes, se evt. www.at.dk

Nettet opspændes højest muligt under arbejdsområdet, for at give mindst mulig faldhøjde. Maksimal faldhøjde må ikke overstige 6 meter. Nettet skal opspændes med mindst 2 meters højt frirum under nettet.

Standard net størrelse på 5 x 10 meter er lagervare. Andre størrelser kan produceres efter bestilling. Dog skal nettet mindst være 5 meter bredt og minimum 35 m2.

Certifikat samt teststropper påsættes nettet ved levering. Der efterprøves en teststrop hvert år for at sikre, at nettet har fornøden styrke.

Der kan tilkøbes ekstra net med små maskestørrelser, som monteres på sikkerhedsnettet for sikre mod nedfaldene mindre genstande, håndværktøj og lign.

Nørvo Sportsnet A/S
Toosholmvej 9, Nr. Vorupør, 7700 Thisted
Tlf: 97 93 84 50
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk